
Hylder


Bring liv i rummet med hylder fra NAGA
Hos NAGA tjener vores hylder mange formål. De er dekorative og nytænkende i deres udtryk, men de er også funktionelle, fordi du – ved at opbevare ting på væggen – sparer plads i rummet. Brug dem som magasinholdere, hyggehjørner med fyrfadslys og dekorativ pynt, eller som billedvægge, der giver nostalgien frit løb – det er op til dig.
Vores hylder fås i metal, akryl og naturligt flet i hvid, sort og natur. Flere af hylderne er også tilpasset i form og design, så de matcher vores tavler, og de er oplagte til en kombination – f.eks. en enkelt rund hylde i kombination med et par runde tavler i forskellig størrelse. Hos NAGA mener vi nemlig, at en væg skal give muligheder, og derfor designer vi alle vores produkter, så de har mange anvendelsesmuligheder.
Udstillingsplatform, praktisk opbevaring og alt derimellem
Ønsker du et klassisk look til dine pynteting og små kaktusplanter, har vi sorte- og hvide gallerihylder i glat metal, som tager sig godt ud på væggen i hjemmet såvel som på kontoret. Sæt små bøger op, eller giv rummet aroma med røgelsespinde. Er dine behov af en mere praktisk karakter, finder du også metalliske opbevaringshylder til både planter, tørklæder og magasiner.
Til dem der længes efter naturen og drages af det jordnære og grønne, har vi særlige hylder flettet i vandhyacint, en populær havedamsplante som giver et naturligt udtryk på væggen. Disse kommer i bløde, runde former. Kombiner dem med andre hylder, sæt planter og skulpturer på dem, eller lad dem være dekorative i sig selv. Som med alt andet hos NAGA sætter du tonen. Vælg den form, der passer netop til dig, og prøv det hele af.
Hylder med magnetisk effekt
Med NAGAs hylder i sort- og hvidt metal får du flere muligheder end med normale hylder, fordi de har magnetisk effekt. Det betyder, at du kan hænge ting op med magneter og dermed skabe et anderledes look. Er du allerede i besiddelse af en magnettavle, har du måske et par magneter liggende i skuffen. Ellers har NAGA et spænende udvalg i forskellige farver, materialer og udformninger.
Hylder skaber dynamik i rummet. De er praktiske og dekorative, og så åbner de op for fantasien, da hver hylde efterlader sit eget unikke aftryk på væggen. Nogle har kroge til smykker, andre har holdere til fyrfadslys. I det moderne hjem udfylder hylderne dermed både praktiske og æstetiske behov – det er dét, der gør dem så skønne.
Alle NAGAs metalhylder er nemme at sætte op og leveres med medfølgende skruer og dækpropper, så du kan få dem op på væggen med det samme. Dækpropperne er tilpasset farven på hylden, hvilket gør udtrykket mere eksklusivt, da skruerne dermed er helt skjult.
Hvad er fordelen ved væghylder?
Fordi vores hylder hænges op på væggen, sparer du plads i rummet. Du kan opbevare dine ting og dekorere hjemmet på samme tid.
Hvad kan jeg bruge jeres hylder til?
Hylderne hænges op på væggen og fås i mange typer og størrelser. Brug dem til at opbevare ting såsom tørklæder, smykker, billeder og bøger, eller anvend dem til at showcase kunstneriske genstande. Mulighederne er endeløse.
Hvorfor vælge en hylde fra NAGA?
Vores hylder er designet til at have mange anvendelsesmuligheder. Vi ønsker nemlig at give folk valg, når det kommer til indretning af kontor og bolig. Fordelen ved en hylde fra NAGA er derfor dens kreative udtryk og praktiske funktion.