Fri fragt ved køb over: DKK 499,- Fri fragt ved køb over: DKK 499,-
1-3 dages levering 1-3 dages levering

Tavle tilbehør

Loader siden - Naga

Loader siden - Naga
{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Alt det andet tilbehør til alle typer tavler

Foruden markere og magneter har vi også et stort udvalg af alt det andet tilbehør, der er brug for til en tavle. Om det er ekstra bogstaver til bogstavstavlen, nåle til verdenskortet, tavlerens eller en lille boks til planter, så finder du det hele her.

Praktisk, nødvendigt og funktionelt tilbehør i et stort udvalg – både det magnetiske tilbehør og tilbehøret til de mere traditionelle tavler. Her finder du også en vejledning til, hvad og hvordan du anvender de forskellige former for opslagstavle tilbehør.

Rengøring af tavler

Til daglig rengøring af glas- og whiteboard tavler anvendes en tør tavlesvamp eller en tør, blød klud. En NAGA glasklud er i microfiber, og den er særlig velegnet til glas. Det er meget vigtigt, at du bruger en blød klud til rengøring af dine tavler, så du sikrer, at du ikke ridser glasset. Du kan hænge din klud direkte på tavlen, når du ikke bruger den – hæng den bare op med en stærk magnet.

En tavlesvamp er selvfølgelig også den oplagte løsning, og en magnetisk tavlesvamp er uundværligt whiteboard tilbehør. Vi har både den super stærke tavlesvamp, og den helt traditionelle whiteboard tavlesvamp. Begge udgaver fungerer som whiteboard tilbehør, men skal du bruge tavlesvampen til din glastavle, skal du sikre dig, at den er mærket Super Strong, da den ellers ikke kan hænge fast på din tavle af glas.

Til grundig rengøring anvendes tavlerens eller almindeligt spejlpudsemiddel. NAGA tavlerens er designet, så den også kan hænges på din glastavle, da den leveres med en lille metalholder, der nemt hænges fast på tavlen, og som flasken med tavlerens kan stilles i. Det er vigtigt, at du bruger en blød klud sammen med tavlerens, så du ikke ridser glasset på tavlen.

 

Opbevaringsløsninger til tavler

Der er forskellige måder, man kan opbevare sine penne på en opslagstavle. Til whiteboard tavler medfølger normalt en lille pennebakke i plast. Til tavler i glas anvendes forskellige andre opbevaringsløsninger. Uanset hvad får du brug for tavletilbehør for at få det optimale udbytte af din tavle.

NAGA har en specialudviklet pennebakke i metal, der passer på kanten af vores glastavler, og som nemt kan påsættes tavlen. En anden mulighed er at montere en lille ring på pennen – NAGA har ringe i to forskellige størrelser, der matcher NAGA markere. Når ringen er monteret på markeren, hænges ringen med en magnet direkte på glastavlen.

En tredje løsning er en magnetisk boks, der hæftes direkte på tavlen, og som kan hænges, hvor man ønsker. Bruger man den magnetiske boks, skal man blot være opmærksom på, at mængden der sættes i boksen begrænses, da boksen kan glide ned, hvis der kommes for meget indhold i den.

NAGAs magnetiske bokse findes i forskellige materialer og former og kan også anvendes til andre formål. Den magnetiske boks kan hænge på alle magnetiske tavler og andre magnetiske materialer. Den magnetiske boks er bl.a. også velegnet til en lille plante eller kaktus, der kan pynte på tavlen. Bruges den magnetiske boks i bambus som en lille blomsterskjuler, skal man putte en lille plasticpose omkring plantens jord, da den magnetiske bambusboks ikke er vandtæt og bliver skadet, når man vander planten.

 

Tavletilbehør – nåle/tegnestifter til traditionelle opslagstavler og kort

Nåle til opslagstavler kan være de helt traditionelle nåle i klar akryl, eller det kan være mere naturlige og moderne nåle eller pins i træ, der matcher godt til opslagstavler i naturmaterialer som for eksempel kork.

Nåle til opslagstavler kan også være nåle med flag eller flotte røde trænåle, der kan bruges til markering af steder på et verdenskort, man har besøgt. Rejser man meget, har man brug for ekstra nåle til opslagstavle/verdenskort.

Tavlekridt til kridttavler

Det helt almindelige og klassiske kridt er et must have til kridtavler, kridtfolie og vægge malet med tavlemaling. En NAGA kridtholder er det perfekte tavletilbehør – det er et supplement til kridtet og både praktisk og smart. Den sikrer opbevaring af kridt, at man ikke får kridt på fingrene og at kridtet ikke så nemt knækker, når man skriver med det.

Mere kreativitet til bogstavstavlen

Til NAGA bogstavstavler medfølger et sæt med bogstaver og tal. Men ønsker man flere muligheder og større kreativitet kan man supplere med ekstra sæt – det finder du også her under tavletilbehør.

Der er forskellige løsninger – både et ekstra standardsæt, men også sæt med store bogstaver, ord og sjove symboler, som specielt børn og unge vil synes er sjove at supplere med på bogstavstavlerne.
 

Hvilke pins findes der til mine traditionelle tavler?
Skal du have nåle til dine tavler, og er du ikke interesseret i de klassiske akrylnåle? Vi har flere forskellige at vælge imellem – blandt andet flag og naturmaterialer.

Kan alt magnetisk tilbehør bruges på glastavler?
Nej, hvis dit tavletilbehør skal hæfte på en glastavle, skal magneten være super stærk. Kig efter mærket Super Strong. Så du kan ikke bruge dine almindelige køleskabsmagneter på en glastavle, medmindre du limer en super stærk magnet bagpå din køleskabsmagnet.

Kan jeg have planter i NAGAs opbevaringsboks?
Ja, du kan sagtens have små planter i vores magnetiske bokse. Dog skal du være opmærksom på, at bambusboksen ikke tåler vand.