Magnet glastavler store størrelser
Gør arbejdslivet elegant med en magnettavle i glas
NAGAs magnetiske glastavle er en genskabelse af den klassiske whiteboardtavle, et produkt der kombinerer det funktionelle med det æstetiske. Hæng dokumenter op med ekstra stærke magneter, eller skriv lister og tegn grafer med kridt- eller whiteboard markere, som let kan viskes ud med en tavlesvamp. Den perfekte løsning til virksomheden der ønsker et praktisk planlægningsredskab med et elegant udtryk.
Hvis du køber en magnettavle i glas, kan du se frem til en livtidsgaranti på overfladen. Hos NAGA er kvalitet nemlig noget, vi bakker op om. Og vi går gerne hele vejen.
En magnettavle med mange formål
For at give dig og kollegaerne flere muligheder tilbyder vi vores magnettavler i et væld af farver – fra det knaldrøde til det lyse og matte. Vælg mellem en mindre magnettavle til det lille kontor, det store planlægningsredskab med højt til loftet eller vores engelske månedstavle, og skræddersy den til lige netop dit behov med vores ekstra stærke magneter.
Her finder du både de stilrene kuber i sølv, klassiske kvadrater samt sorte og hvide magneter i akryl. Så vær ikke bange for den tomme magnettavle – der er altid plads til kreativitet.
Fordi magnettavlens overflade er lavet af glas, kan du skrive på den med markere designet specielt til glas eller med helt almindelige whiteboard markere. Og der er ingen grund til perfektion – det kan let viskes ud igen. Så hold dig ikke tilbage. Med NAGAs magnettavle i glas har det aldrig været lettere at brainstorme med kollegaerne.
Superredskabet til den moderne virksomhed
NAGAs magnetiske glastavle er et stilfuldt valg til hjemmekontoret eller til den travle arbejdsplads. Sæt den op på væggen, og lad dens elegante overflade gøre resten – eller brug den som et alternativ til det traditionelle whiteboard i mødelokalet. Du kan for eksempel planlægge afdelingens kommende projekter, så alle ved, hvad der skal laves, og hvem der har ansvaret for, at de enkelte opgaver bliver løst. Desuden er den et perfekt redskab til fremlæggelse af nye ideer.
Vores store magnettavle i glas er blevet udviklet specielt til erhvervslivet, så alle i afdelingen kan være med. De fås så store som 240 cm lange og 120 cm høje – en størrelse der gør det nemmere at skabe overblik til møder, brainstorme nye produkter, lægge vagtplaner og hvad der nu ellers er af gøremål i en travl virksomhed.
Er du på udkig efter særlige mål, eller skal du bruge en glastavle til et helt særligt formål, så kontakt gerne NAGA. Vi er klar til at hjælpe dig på vej.
Hvad bruger man en magnetisk glastavle til?
En magnettavle i glas har sammen funktion som et whiteboard – den er bare mere eksklusiv og dekorativ. Brug den til at holde styr på arbejdsugens gøremål (deadlines, vagtplaner, budget, osv.), brainstorme med kollegaerne på kontoret eller som en elegant opslagstavle til det moderne hjemmekontor.
Hvad kan jeg skrive på glastavlen med?
Når du skriver og tegner på din glastavle, er det vigtigt at huske, at du ikke kan bruge almindelige tusser. De ødelægger nemlig glasset. Du skal i stedet bruge whiteboard tusser, eller særlige glastavle markere, som er mere intense i farven end de normale whiteboard tusser. Ønsker du at hænge papirer op, skal du bruge ekstra stærke magneter. Almindelige magneter er ikke kraftige nok til at hæfte igennem glasset.
Hvorfor vælge en magnetisk glastavle til erhverv?
Glastavlen er til dig, som ønsker en stilfuld udgave af det klassiske whiteboard. Den udfylder en praktisk funktion som planlægnings- og brainstormingsredskab, samtidig med at den tager sig godt ud på kontoret eller i personalerummet. Det er derfor den perfekte løsning til erhvervslivet.