Fri fragt ved køb over DKK 749,- Fri fragt ved køb over DKK 749,-
1-3 dages levering 1-3 dages levering
Julegaver byttes til 31. jan. 2025 Julegaver byttes til 31. jan. 2025

Danske Handelsbetingelser for Erhvervsdrivende

Disse handelsbetingelser gælder for erhvervsdrivendes køb af varer hos NAGA A/S, ved levering i Danmark.

Virksomhedens navn
NAGA A/S

CVR
31 58 22 02

Adresse
Egeskovvej 3A, 8700 Horsens, Danmark

Telefonnummer
+45 7634 7500

E-mail
naga@naga.dk
Webadresse
www.naga.dk

For levering til udlandet, se vores internationale handelsbetingelser.

Betalingsformer:

På naga.dk kan du benytte følgende betalings- og kreditkort: VISA, VISA Debit, VISA Dankort, VISA Electron, MasterCard, MasterCard Debit, Maestro.

Fakturaer bliver tilsendt til den e-mail, som er angivet på ordreafgivelsen og sendes efter ordren er afsendt. Betalingsbetingelserne er netto 8 dage, hvis ikke andet er aftalt. Ved betaling med fakturaer kræves en positiv kreditvurdering.

Ved ordre købt kontant med et betalingskort bliver beløbet først trukket, når ordren er afsendt.

Betaling af faktura skal forekomme senest den dato som fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdato. Hvis betalingen forekommer efter forfaldsdato, vil det medføre 2% i renter pr. måned, indtil det forfaldne beløb er betalt. Eventuelle rykkere tillægges dertil et gebyr på kr. 100,- Købers indbetalinger afskrives først på forfaldne renter samt omkostninger og derefter på selve gælden.

Køber vil ikke være berettiget til at modregne eventuelle modkrav på NAGA A/S, som ikke er skriftligt godkendte af NAGA A/S og har dermed ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen grundet modfordringer af nogen slags.

Betaling for institutioner: NAGA A/S fremsender elektronisk faktura (EAN) til alle offentlige institutioner. I disse tilfælde skal køber udfylde sit EAN-nummer under kundeoplysninger.

 

Reservation af beløb:

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.

Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

1) Vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller

2) Indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Priser:

Oplyste priser er altid eksklusiv fragt samt miljøgebyr.

Markedsførte priser og tilbudspriser er dagspriser, som NAGA A/S kan justere uden forudgående varsel, medmindre andet aftales.

Fragt- og miljøgebyr:
NAGA A/S leverer til hele Danmark med følgende priser:
- Pakke: kr. 80,00 ekskl. moms.
- Palle: kr. 250,00 ekskl. moms.
NAGA A/S indregner ikke miljøomkostninger i varens pris, men på transporten af ordren. Alle ordrer debiteres derfor et miljøgebyr på kr. 19,95,- ekskl. moms


Ejendomsforbehold ved salg til erhvervsdrivende: NAGA A/S forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer, indtil der er modtaget fuld betaling af købesummen med tillæg af eventuelle omkostninger og renter.

Levering:

Ved bestilling af lagerførte varer senest kl. 14:00 i hverdage, leveres til alle brofaste dele af landet, inden for 2-3 hverdage.

Afhængigt af vares lagerstatus angivet på en ordre forbeholder NAGA A/S sig retten til at levere én ordre ad flere omgange.

NAGA A/S forbeholder sig dertil retten til at viderefakturere en køber for gebyr på eventuelle fejl, hvis disse er opstået grundet fejl hos køber. Et eksempel på dette kan være restance tillæg, genudsendelse gebyr, forgæves levering m.m.

Op-/ind bæring: NAGA A/S gør opmærksom på, at leverancer med op- og indbæring ikke kan garanteres uden forudgående aftale. Hvis køber ønsker at en leverance bliver båret ind eller op til en bestemt placering, så afregnes de faktiske omkostninger pr. leverance og omfatter ikke yderlig håndtering. Eventuel indbæring i forbindelse med leverance kan kun forekomme i overensstemmelse med Danske Fragtmænds regler for dette. Leverancen skal dertil forekomme i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler på området. Hvis du ønsker indbæring i forbindelse med en leverance, så kontakt venligst kundeservice på +45 76 34 75 00 eller på Naga@naga.dk.

Brug af paller: Hos NAGA A/S gør vi brug af det danske fragtmandssystem, der arbejder med, at paller byttes ved hver levering. Som køber vil du derfor være forpligtet til at udlevere ubeskadigede og tomme EUR-paller til fragtmanden. Disse skal være svarende til antallet af paller, som bliver udleveret. Har køber ikke det fulde antal byttepaller, så bliver køber faktureret for manglende paller. Det er dertil købers ansvar at bytte pallerne er i ordentligt stand, let tilgængelige for fragtmand at tilgå samt tørre.

Returnering:

Som kunde har du 14 dages returret. Hvis køber ønsker at bruge sin returret kræver det forudgående aftale med kundeservice på enten mail Naga@naga.dk eller på telefon +45 76 34 75 00. Den pågældende varer skal returneres ubeskadiget og i den originale emballage. 

Ved køb af specialproducerede varer og skaffevarer er undtaget returretten og disse varer tages derfor ikke retur.

NAGA A/S tillader at modregne et returomkostningsbeløb på 15% af varens pris til håndtering af returvarer. Hvis den returnerede vare er beskadiget på grund af manglende emballering ved returnering, er det købers ansvar.

 Returomkostninger afholdes af kunden.

Returgebyr:
15% af varens pris minimum 75 kr.

Eventuelle returvarer sendes til:
NAGA A/S
Egeskovvej 3A
DK-8700 Horsens

Pakker som sendes på efterkrav eller til pakkeshop vil blive afvist af vores lager.

Skulle en returnering mod forventning ikke være klar til afhentning efter forudgående aftale og en fragtmand dermed foretager en forgæves udførsel, så vil der blive faktureret et genudkørsel gebyr.

Reklamation:

I følge dansk lovgivning er alle varer dækket af 1 års reklamationsret. Forekommer der fehl og mangler ved en varer, så kan NAGA A/S dermed enten udbedre fejl og mangler ved reparation, ombytning eller refundering. Eventuelle fejl der skyldes ukorrekt eller uegnet opbevaring eller anvendelse, vil ikke være omfattet af reklamationsretten.

Ved reklamation vedrørende beskadigede eller manglende varer, skal dette forekomme inden for 24 timer efter modtagelse af den pågældende varer. Hvis dette ikke sker, så kan NAGA A/S ikke holdes ansvarlig for dette.

Hvis du ønsker at gøre brug af reklamationsretten, så skal en mail til Naga@naga.dk sendes med en beskrivelse af reklamationen samt en kopi af fakturaen eller ordrebekræftelsen. Vedhæftelse af  billede af eventuel defekt eller mangel er at foretrække.

Vigtig information:

NAGA A/S tager forbehold for trykfejl, tastefejl, udgåede varer, prisændringer og leverancesvigt hos tredjepart herunder force majeure.

Da der forekommer udsving i produktionsomkostninger og generelle prisjusteringer i markedet, så tager vi forbehold for mindre prisreguleringer på sortimentet.

Vedrørende produktansvar, så kan NAGA A/S kun gøres ansvarlig for skader et produkt forvolder, hvis der kan fremvises dokumentation for at NAGA A/S er direkte årsag til denne skade. NAGA A/S hæfter ikke for hverken avancetab, driftstab eller andre indirekte tab.