Praktisk og smart indretning af køkkenet
Indretningen af køkkenet skal gerne være praktisk, samtidig med det ser pænt ud. Sætter man noget der er praktisk op på væggen, udnytter man samtidig den vægplads optimalt der er i køkkenet. Der en mange forskellige muligheder for hvad man kan vælge, i en kombination af praktik og dekoration, afhængig af sit individuelle behov.
Stænkplade med flere funktioner
Hvis du har komfur eller vask op mod væggen, er det jo helt oplagt at montere en stænkplade der matcher i størrelse og design med køkkenet. Der findes mange udgaver af stænkplader i forskellige materialer og design. Men har du tænkt på at en stænkplade kan have flere funktioner på samme tid?
Skriv dine opskrifter på stænkplade i køkkenet
En stænkplade skåner selvfølgelig dine vægge mod stænk af fedt og vand, men gør det også nemmere at rengøre væggen efterfølgende. Det betyder mindre vedligeholdelse af væggen. Men vælger du en magnetisk stænkplade i glas, får den ekstra funktion, at stænkpladen også kan fungere som opslagstavle. Du kan hænge ting op med super stærke magneter, og skrive på pladen med en glasmarker. Det betyder at det er nemt lige at sætte en opskrift op på stænkpladen, eller skrive ingredienser og mængder på stænkpladen, inden du går i gang med bagning og madlavning.
Hold orden i køkkenet med en planlægningstavle
En anden mulighed, der er lige så praktisk som en stænkplade, er en magnetisk tavle, eller planlægningstavle, der også er meget anvendelig i køkkenet. Funktionerne er de samme som med en stænkplade, tavlen hænges blot op med skruer, hvorimod stænkpladen klæbes op på væggen, og sidder dermed bedre fast, men er også svære at afmontere igen. Vælger du en glastavle, er der flere muligheder for farvevalg, men størrelsen er ikke helt tilpasset standardstørrelsen i forhold til komfur o. lign. men vægplads er jo helt individuel fra køkken til køkken. Med en planlægningstavle i køkkenet er det nemt lige at skrive f.eks. madplaner og huskeliste, og dermed bliver hverdagsplanlægningen nemmere. Hvad enten man vælger en magnetisk stænkplade eller opslagstavle i glas, har man jo muligheden for at gøre den helt personlig. Foruden at skrive praktiske informationer, kan man jo også skrive sjove citater eller få børnene til at tegne, da man jo let visker ud igen med en blød klud eller tavlesvamp. Eller man kan personliggøre med de magneter man lige synes matcher køkkenet i stil og farve.
Magnetisk gittertavle i din køkkenindretning
Endnu en praktisk og dekorativ løsning i køkkenet, er en magnetisk gitter tavle. Der findes forskellige varianter af gitter tavler, i forskellige design. Men fælles for de her viste varianter er at de er med kroge til ophæng. Den ene har den magnetiske funktion på hele tavlen, da gitteret er fladt, og dermed kan magnetiske ting let sættes op, samtidig med forskellige ting kan hænges på krogene.
Sørg for du har alt lige ved hånden
Denne variant er også med kroge til ophæng, men har desuden hylde og kurv til opbevaring, af de pæne og brugbare ting, der er dejligt lige at ha’ ”ved hånden” i køkkenet. Hylden er velegnet til at sætte ting op på med magneter, så man f.eks. nemt lige sætter den opskrift fast, man skal i gang med.
Et ekstra lille tip!
Det er altid rart at have de knive man oftest bruger, lige i nærheden. HER finder du forskellige knivmagneter der er velegnet til dette formål, og passer til de fleste køkkener.
I dette indlæg er vist:
Stænkplade Sort marmor 100 x 50 cm.
Stænkplade PURE White 60 x 50 cm.
Stænkplade Beige Marmor 60 x 50 cm.
Sort ugetavle 45 x 45 cm.
Turkis glastavle 45 x 45 cm.
Hexagonal gitter opslagstavle 40 x 60 cm.
Gitter opslagstavle 80 x 60 cm.
Knivmagnet 5 x 40 cm.