5 kreative ideer til anvendelse af gitter-opslagstavle
Gitteret i metal, har hylder og er også magnetisk, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder, det gælder bare om at være kreativ. Gitteret kan bruges både til pynt og det mere praktiske, du sætter selv dit eget personlige præg på det. Brug din kreativitet, når du indretter med en væggitter-opslagstavle, så det bliver funktionelt på en elegant måde, og kommer til at passe til lige netop dine behov, og placering. Vi giver dig her forskellig inspiration til hvordan gitter-tavlen kan bruges, men det er helt op til dig, måske har du selv bedre ideer.
Indret din væg med en køkkentavle
Gitter-opslagstavlen er praktisk i køkkenet, samtidig med den er pæn. Stil de pæneste krydderiglas i kurven, og hæng de flotteste køkkenredskaber, grydelapper o. lign. op på kroge. Brug hylden til din opskriftsbog, eller IPad mens du forbereder maden i køkkenet. Da hylden er magnetisk, kan du også hænge en løs opskrift, eller huskeseddel på den, med en magnet. Stil en lille plante eller andet dekorativt, så væggitteret bliver personligt og pænt.
Praktisk plantetavle til stuen
Brug væggitteret som den ”grønne væg” i din indretning. Da gitteret har både kurv, hylde og kroge er det meget velegnet til mange mindre planter, der både hænger og står. Brug gerne forskellige små krukker, det skaber dynamik og liv. Eller vælg krukker i samme farvenuancer der matcher din indretning. På den måde bliver din personlige mini plantevæg, en kreativ og kunstnerisk del af dit hjem. Årstiderne skifter, og det gør sæsonen for planter jo også, så en ide kunne være løbende at udskifte med det sæsonaktuelle, f.eks. til jul.
Plads til opbevaring med entretavler
Ligegyldigt om din entre er stor eller lille, der er altid brug for et sted at lægge, eller hænge, det man lige har i hånden, når man kommer ind af døren. Pung, nøgler, mobil, solbriller, hundesnor o.s.v. Derfor er det her rigtig smart at bruge et væggitter til netop det formål. Det hænger på væggen, fylder ikke meget, og har alle de funktioner der er brug for i entreen. Har du behov for et spejl, men ikke plads til et stort, hænger du bare et lille spejl på en krog på gitteret. Da hylden jo er magnetisk, kan du også nemt hænge det om du lige skal huske, på vej ud af døren, med en magnet på gitter-opslagstavlen.
Skab plads til kreativitet med kontor- og kreatavle
Alt kan rode på et bord, men kommer det op at hænge skaber man let overblik. En gitter-væg fylder ikke meget, og er praktisk både på hjemmekontoret og i krearummet. Kurv og hylde er velegnet til krukker med blyanter, pensler, glas med perler, maling, garn o.s.v. Krogene kan bruges til f.eks. sakse, clips, headset o.s.v. Da hylden på gitter-opslagstavlen er magnetisk, kan du hænge f.eks. ting du skal huske, op med magneter, eller skifte mellem forskelligt kreativt ophæng. Pynt lidt med små figurer eller en lille plante, så gitteret bliver dit eget personlige. Hold orden, og skab ro til kreativ inspiration eller koncentreret arbejde.
Opslagstavle til hele familien
Det mest naturlige, og oplagte er jo nok at bruge gitter-tavlen som opslagstavle, men det er den også rigtig god til. Det praktiske sted at placere invitationer, postkort, huskesedler, børnetegninger, så man nemt bliver mindet om både det man skal huske, og de søde og sjove små ting i dagligdagen. Hylde og kurv er velegnet til at placere små ting og minder på. Hylden er magnetisk, så her kan hænge ting op med magneter. Krogene er velegnede til saksen, og andre småting man har brug for lige at have ved hånden.
I indlægget her er vist:
Gitter opslagstavle 80 x 60 cm.
Suppleret med ekstra kroge
Se vores udvalg af gitter-opslagstavler HER