Fri fragt ved køb over DKK 749,- Fri fragt ved køb over DKK 749,-
1-3 dages levering 1-3 dages levering

Guide: Find den rette tavle til dit behov

Oprettet d.

Guide: Find den rette tavle til dit behov

Skal du bruge en tavle til hjemmekontoret, køkkenet, børneværelset eller arbejdspladsen, og er du i tvivl om, præcis hvilken tavle du skal vælge? Der findes mange forskellige typer tavler, og den rette løsning afhænger især af, hvad du skal bruge tavlen til, og hvilket udtryk du ønsker. Skal du kunne skrive på tavlen hver dag? Eller skal den primært bruges til at hænge billeder og noter på? 

I denne guide gennemgår vi forskellene på glastavler, whiteboards, opslagstavler, kridttavler og metaltavler, så du kan finde den tavle, der passer til dit behov.

 


 

Vælg en glastavle, hvis ...

En glastavle er et godt valg, hvis du ønsker en praktisk og slidstærk tavle i et moderne design. Hos NAGA fås glastavler i mange forskellige farver, former og størrelser, så det er nemt at finde en model, der passer til din personlige stil.

Glasoverfladen er meget nem at rengøre og holde pæn i hverdagen. Den egner sig derfor godt til dig, der ofte skriver og visker ud. Vores glastavler er desuden magnetiske, så du også kan bruge dem til at hænge billeder, noter og andre papirer op. Vær dog opmærksom på, at glastavler kræver Super Stærke Magneter, som er udviklet specielt til brug på glastavler.

Hos NAGA får du livstidsgaranti på glasoverfladen, og alle vores glastavler bliver produceret i EU.

 


 

Vælg et whiteboard, hvis ...

Et whiteboard er det klassiske valg, når tavlen først og fremmest skal være praktisk og funktionel. Den har oftest en hvid skriveflade, som gør det nemt at se tekst og tegninger, og du har mulighed for at viske det ud igen og starte på ny, når du har brug for det. De fleste whiteboards er desuden magnetiske, så du både kan skrive på tavlen og bruge almindelige whiteboardmagneter til at hænge noter, billeder og andre papirer op.

Whiteboards fås i mange forskellige størrelser, så du kan vælge en mindre model til f.eks. hjemmekontoret eller en større tavle, hvis du har brug for ekstra skriveplads. Der findes også whiteboards på stativ og whiteboards på hjul, som er nemme at flytte rundt.

 


 

Glastavle eller whiteboard – hvad skal jeg vælge?

Glastavler og whiteboards kan mange af de samme ting, men der er alligevel nogle væsentlige forskelle. Begge tavletyper kan bruges til at skrive, planlægge og skabe overblik, og sætte ting fast med magneter. Når du skal vælge mellem en glastavle og et whiteboard, er det derfor især værd at se på forskelle i udseende, overflade, rengøring, holdbarhed og pris.

 

Udseende og overflade

En af de mest tydelige forskelle på en glastavle og et whiteboard er udseendet. Glastavler har typisk et mere moderne og dekorativt udtryk og fås i mange forskellige farver, former og designs. Overfladen består af enten blankt eller mat glas. Whiteboards har som regel et mere enkelt og funktionelt udtryk og er typisk fremstillet med en lakeret eller emaljeret ståloverflade.

Magneter til glastavler og whiteboards

Både glastavler og whiteboards er magnetiske, men der er forskel på, hvilke magneter du skal bruge. Til en glastavle kræves ekstra kraftige magneter, fordi magneten skal kunne holde gennem glasset. Til et magnetisk whiteboard kan du derimod bruge helt almindelige whiteboardmagneter.

Rengøring og holdbarhed

En glastavle er meget nem at rengøre og meget modstandsdygtig over for skygger og misfarvninger fra markere. Hos NAGA tilbyder vi desuden livstidsgaranti på glasoverfladen. Et whiteboard kræver lidt mere vedligeholdelse, men kan have en lang levetid, hvis det rengøres og vedligeholdes korrekt. Eventuel garantiperiode varierer afhængigt af af typen og kvaliteten af whiteboardets overflade.

Pris og størrelse

Whiteboards er ofte den mere prisvenlige løsning. De fås i mange forskellige størrelser, så det er muligt at finde både mindre modeller og store tavler med god plads til at skrive og tegne.

Glastavler er typisk dyrere, særligt når du kommer op i de større størrelser.

 

Så skal du vælge en glastavle eller et whiteboard? Det afhænger af, hvordan du skal bruge tavlen, og hvilke egenskaber du lægger mest vægt på.

 


 

Vælg en opslagstavle, hvis ...

En opslagstavle kan være et godt valg, hvis du ikke har behov for at skrive på tavlen, men i stedet ønsker en tavle, hvor du kan hænge billeder, tegninger, huskelister og andre papirer op.

Opslagstavler findes i forskellige materialer som eksempelvis kork, hør og hessian, så det er nemt at finde en variant, der passer til rummets indretning. Du kan samtidig vælge pins og tegnestifter i forskellige farver og designs og på den måde tilpasse opslagstavlen til din personlige stil.

En af fordelene ved en opslagstavle er, at indholdet hurtigt kan skiftes ud og flyttes rundt, så tavlen nemt kan ændres i takt med dine behov.

 


 

Vælg en metaltavle, hvis ...

En metaltavle er et godt valg, hvis du gerne vil bruge magneter til at hænge billeder, postkort, noter, børnetegninger eller andre småting op. Du kan bruge helt almindelige køleskabsmagneter eller whiteboardmagneter på en metaltavle, så den vil også være oplagt til at vise souvenirmagneter frem.

Nogle metaltavler kan desuden bruges til at skrive eller tegne på, afhængigt af overfladen. Det giver dig mulighed for både at hænge ting op med magneter og tilføje små beskeder eller noter direkte på tavlen.

 


 

Vælg en kridttavle, hvis ...

En kridttavle er et godt valg, hvis du ønsker en tavle med et klassisk og hyggeligt udtryk. Den passer godt i både hjemmet, på børneværelset og i caféer eller butikker, hvor tavlen gerne må være en synlig del af indretningen.

En kridttavle er nem at gå til og kræver kun almindeligt tavlekridt. Når du vil ændre teksten eller tegningen, kan tavlen tørres af og bruges igen. Kridtet kan som regel fjernes med en tør eller let fugtig klud, så tavlen er nem at holde ren i hverdagen.

 


 

Hvilken tavle skal jeg vælge?

Den rette tavle afhænger først og fremmest af, hvad du skal bruge den til. Skal du skrive og planlægge, er et whiteboard eller en glastavle et godt valg. Skal du primært hænge billeder, noter og papirer op, kan en opslagstavle eller metaltavle være det rette valg. Vil du gerne skrive og tegne med tavlekridt, bør du vælge en kridttavle.

Har du spørgsmål til vores tavler eller brug for hjælp til at vælge, er vores kundeservice klar til at hjælpe alle hverdage. Skriv til naga@naga.dk eller ring på 76 34 75 00.